-->

Beregning: Så mange liter maling skal du bruge pr. m2

Inden du går i gang med at købe maling til dit næste projekt, bør du udregne, hvor meget maling du skal bruge til antallet kvadratmeter. Så undgår du at løbe tør eller have overskydende maling, når du er færdig med dit projekt.

Når du skal udregne, hvor meget maling du skal bruge, skal du først vide, hvor mange kvadratmeter du skal male. Her skal du bruge en simpel formel – nemlig væggenes længde * højde*

Eksempel: Væg, der er 3 m lang, højde i rummet 2,5 m:

3 * 2,5 = 7,5 m2

Det vil sige, at du skal male 7,5 kvadratmeter overflade for den ene væg.

Skal du male flere af væggene i et rum, kan du med fordel lægge længderne på væggene sammen og gange det med højden på rummet, så det bliver (væg A + væg B) * højde

Eksempel: Væg A er 3 m lang, Væg B er 4 m lang, højde i rummet 2,5 m:

3 m + 4 m = 7 m

7 m * 2,5 m = 17,5 m2

Den samlede overflade på begge vægge er 17,5 kvadratmeter, men husk, at hvis der er vinduer og døre i de vægge, du skal male, skal du trække overfladen på dem (bredde * højde) fra den samlede overflade.

Eksempel: Dør i væg A er 1 m bred og 2 m høj, vindue i væg B er 2 m bred og 1,5 m høj:

Dør: 1*2= 2 m2

Vindue: 2*1,5= 3 m2

I alt: 5 m2

Samlede overflade på væg A og B: 17,5 m2

17,5 m2 - 5 m2 = 12,5 m2

Den samlede overflade du skal male på de to vægge er således 12,5 kvadratmeter.

Loft og gulv udregnes på samme vis

Når du udregner kvadratmeter på dit loft eller dit gulv, skal du også måle længden og bredden på rummet. Gang disse tal med hinanden, og vupti: der har du dine kvadratmeter.

Har du eksempelvis et rum, der er 3 meter langt og 2 meter bredt, så regner du 3*2 = 6. Det vil sige du skal male 6 kvadratmeter loft eller gulv.

Så langt, så godt.

Malingens rækkeevne

Nu har du udregnet det samlede antal kvadratmeter, du skal male – men du skal stadig svare på spørgsmålet: Hvor mange liter maling skal jeg bruge pr m2?

Svaret afhænger af malingen, og hvor mange lag maling din overflade skal have. Som udgangspunkt kan du regne med, at 1 liter maling rækker til omtrent 8-10 m2 i ét lag. På enhver maling vil du dog kunne se præcis, hvor langt den rækker. Husk, at hvis dine overflader skal have flere lag, skal du indberegne dette.

Hvis vi regner med 8 m2 pr. liter maling, vil det sige, at du skal bruge 0,125 liter pr. m2.

Lad os så sige, at dine to vægge A og B skal have 2 lag vægmaling, og du nøjes med kun at male loftet med et enkelt lag.

Du skal således bruge nok vægmaling til 12,5 m2 * 2 = 25 m2 vægge samt 6 m2 loft. Regner vi med maling, der rækker til 8 m2 pr. liter, skal du bruge ca. 3,2 liter vægmaling og 0,75 liter loftmaling. Men det er altid en god idé at købe lidt ekstra, så du ikke risikerer, at løbe tør. En sikkerhedsmargin på omkring 10% er en god tommelfingerregel.

FAQ

Hvor lang rækker min maling?

Det er forskelligt fra maling til maling, hvor langt den rækker. På hver spand maling vil du kunne se, hvor mange kvadratmeter en liter maling vil række til. Har du således en maling, der rækker til 5 m2/liter, og skal du male 10 m2, så skal du bruge 10 liter maling til ét lag.

Hvor mange liter maling skal jeg brug pr m2?

Hvis man regner med, at en liter maling rækker til 8m2, skal du bruge 0,125 liter maling pr m2.

Hvordan udregner jeg overfladen på min væg?

Mål væggens længde og gang det med rummets højde. Træk derefter overfladen af eventuelle vinduer og døre fra, så har du det samlede antal m2 overflade, du skal male.​

Indhent uforpligtende tilbud på alt malerarbejde i Nordsjælland

Herunder Frederiksværk, Asserbo, Liseleje, Slangerup, Helsinge, Tisvildeleje, Fredensborg.

Vi har mange års erfaring og tilbyder løsninger på enhver form for malerarbejde både inde og ude. Vi arbejder med sans for detaljerne og sørger for et omhyggeligt arbejde fra den første planlægning til den afsluttende rengøring.

Har du en malerrelateret opgave i Frederiksværk, Asserbo, Liseleje, Slangerup, Helsinge, Tisvildeleje, Fredensborg. så står vi gerne for en professionel udførelse af opgave, hvor du, som kunde, kan være sikker på grundigt arbejde og kompetent rådgivning.

Hurtig hjælp til alle opgaver​

Rådgivning og sparring vedr. alle opgaver

Vedhæft billeder
Betingelser *
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kompetent malerfirma i Nordsjælland

Leder I efter et kompetent malerfirma i Nordsjælland til at varetage maling af projekt? Så kontakt os med henblik på en snak og et uforpligtende tilbud på malerarbejde, udført af Tbmal.dk.

Kontakt Tbmal.dk

​Bagerstræde 5, 1. Th, 3390 Hundested

Gå til rutevejledning

Tlf.: 24 80 35 42 

E-mail: tbmal1@hotmail.com